Sådan kommer du i gang med Tabata træning
Vil du gerne i form, men har lidt svært ved for alvor at komme i gang med træningen? Eller føler du, at det kan være svært at finde tid til træningen, i en travl hverdag? Så skulle du prøve træningsformen Tabata. Tabata-træning er blevet mere populært rundt omkring i verden. Trods det, har det ikke vundet så stort indpas i Danmark endnu, selvom det så småt bliver mere og mere udbredt. Læs mere her.
Tabata-træning er stigende i popularitet, da det ikke kræver så meget tid. Det bliver markedsført som en metode til at komme i form, kun ved 4 minutters træning om dagen. Så vil du gerne spare tid på din træning og stadig komme i form, så er Tabata nok noget for dig.
Træningsmetoden blev bragt til verden i 90’erne af den japanske træner i hurtigløb på skøjter, ved navn Dr. Izumi Tabata. Det opnåede gode resultater med metoden, hvorefter træningsformen begyndte at sprede sig.
Hvordan fungerer Tabata-træning?
Når man laver Tabata-træning fungerer det i intervaller. Man laver højintensitetsøvelser med fuld styrke i 20 sekunder, og derefter slapper af i 10 sekunder. Dette gentager man så 8 gange. Dette gør, at man får pulsen meget højt op, og på den måde kommer hurtigere i form.
Det tager dog lidt mere end de 4 minutter, da det er en god ide at varme op før man begynder, så du undgår skader. Trods det, er det stadig meget effektivt og kan hjælpe dig med at få hurtigere resultater.
Intervaltræning er allerede noget som bruges af de fleste atleter og sportsudøvere, i mange forskellige sportsgrene til at booste træningen med. Det er en effektiv metode, der kan være god til at supplere din træning med. Det er også perfekt for dem der ønsker at spare noget tid på træningen. De korte træningssessioner kan virke mere overskueligt at få til at passe ind i en travl hverdag, trods sin høje intensitet.
Hvad skal man bruge for at komme i gang med Tabata
Som udgangspunkt kan du gå i gang med Tabata med det samme. Det kræver ikke så meget andet end et stopur. Så bliver det ikke for uoverskueligt at holde styr på intervallerne, og se hvor langt du er i træningen. Dette kan fint gøres med din telefon.
Derudover er det selvfølgelig altid skønt med noget behageligt tøj.
Du kan gå i gang med træning derhjemme med forskellige øvelser, eller tage i dit lokale fitnesscenter, hvis du gerne vil bruge vægte.
Fordele ved Tabata
Udover at spare tid, så kan du forbedre din energi da det udvikler din anaerobe kapacitet. Derudover kan der være mindre sandsynlighed for skader, da du ikke belaster kroppen i så lang tid ad gange. Det er dog stadig vigtigt at gå langsomt frem, for at du vender kroppen til metoden. Herudover taber du også meget fedt, og er på den måde godt til vægttab. Det lyder måske lidt sjovt når ikke man er i gang i længere tid, men grundet den høje intensitet forbrænder kroppen stadig kalorier lang tid efter træningen også.