Derfor får du tandpine
Døjer du også med ondt i tænderne? Tandpine er noget, som mange danskere døjer med og det kan være en særdeles smertefuld oplevelse. Det er ikke altid let at sætte en finger på, hvad der forårsager tandpinen, så derfor er det altid godt at slå pjalterne sammen med en tandlæge, hvis du vil finde problemets oprindelse og slippe for smerterne.
Dog er der nogle gængse årsager til, at du får tandpine, men heldigvis er der også mange ting, du selv kan gøre, for at undgå smerterne. På trods af at tandpine er hyppigt forekommende, kan det også ofte forveksles med smerter opstået i ansigtet, bihulerne og omkringliggende nervebaner, som giver smerter der minder meget om reel tandpine.
Huller i tænderne kan give tandpine
Den hyppigste årsag til, at vi får ondt i tænderne, er hvis der er kommet et hul i tanden. Typisk oplever vi kun overfladiske huller, der kun går ud over emaljen, men det er også muligt at få mere aggressive huller. Det sker, når hullet går helt ned i tandbenet, hvor tandens nerver ligger. Her er der virkelig tale om en skrækkelig tandpine, så hvis du har mistanke om huller i tænderne, må du hellere opsøge en tandlæge og få taget et kig på dine tænder, inden problemet og smerterne forværres.
En anden årsag til tandpine kan være, hvis du har beskadiget din emalje. Dette sker blandt andet gennem indtag af mad og drikke med et højt syreindhold, blandt andet gennem cola og juice. Når emaljen er væk, er tænderne mere sårbare og du er dermed mere tilbøjelig til at få tandpine. Samtidigt kan blottede tandhalse også godt give dig tandpine.
Bylder forbindes normalt med betændelsesophobninger i huden, men faktisk kan de også forekomme som tandbylder i tandkødet. Det sker blandt andet hvis du har en længerevarende tandkødsbetændelse eller -rodbetændelse, som du ikke tager dig af. Dermed opstår der et stort tryk på det allerede meget sensitive tandkød, som kan være utroligt smertefuldt. Tandbylder forveksles oftest med tandpiner, netop fordi det kan være svært at vurdere, hvor smerterne kommer fra. Derfor er det altså vigtigt, at du sørger for at opretholde en fornuftig hygiejne i munden.
Sådan forebygger du tandpine
Det er heldigvis ikke permanent at have tandpine. Samtidigt er der en hel del, som du selv kan gøre, for at forhindre smerter i dine tænder. Det er trods alt lettest at forebygge. Sørg blandt andet for en sund mundhygiejne, som naturligvis omfatter tandbørstning mindst to gange om dagen. Sørg desuden for at rense dine tænder efter med tandtråd, da tandbørsten ikke kan komme ind i alle kroge af din mund. Sørg altid for at spørge din tandlæge til råds, hvis du er i tvivl om hvorvidt alting er, som det skal være. Det er trods alt derfor de er her. Hvis der er lang ventetid på tandlægebesøget, kan du dæmpe smerterne med smertestillende piller.